Den tidligere Brøndby-reserve har dog allerede fået styr på fremtiden.
Ishøj-cheftræner Erdogan Aslan afslører nemlig over for bold.dk, at 3. divisionsklubben har skrevet en kontrakt med et halvt år med den 30-årige offensivspiller.
- Nicki Jensen, der er vores assistenttræner, har tidligere været assistent i Holbæk. Han kender Jannik Skov, og vi har mistet nogle spillere. Han havde hørt, at Jannik ville stoppe i Holbæk.
- Jeg kender ikke Jannik så godt, som Nicki gør, men jeg ved, at han er en god spiller. Han mente, at han kunne gøre en kæmpe forskel. Det er egentlig Nicki Jensens fortjeneste. Vi skriver kontrakt med ham, når han starter op igen, siger Erdogan Aslan til bold.dk.
Aslan har været meget imponeret over offensivspillerens spil i Holbæk-trøjen. Hansen spillede 18 kampe for Holbæk i den seneste sæson.
- Jeg forholder mig mest til hans tid i Holbæk, hvor han var en kæmpe profil og utrolig dygtig. Det er på den baggrund, at jeg glæder mig rigtig meget til, at han kommer. Jeg har store forventninger til ham.
Pisseirriterende
Ishøj har kun skrevet en kort kontrakt med Hansen, da offensivspilleren skal igennem en mindre operation.
- Vi har skrevet en kontrakt med ham på et halvt år, da han har været skadet i foråret i Holbæk, hvor han kun spillede nogle få kampe. Han skal opereres på tirsdag.
- Lægen har sagt, at når han bliver opereret, må han gøre en lille smule i en fire ugers tid. Derefter må han træne fuldt med, så han er nok først med i tredje uge af august. Det har vi sagt god for, selv om det er pisseirriterende, siger Erdogan Aslan til bold.dk.
Jannik Skov Hansen har fået sin fodboldopdragelse i Brøndby IF, og han nåede at spille tre Superliga-kampe for mandskabet.
I løbet af karrieren har Hansen været en del af blandt andet Randers FC, HB Køge, AB og HIK.



CampoBet 3. division
Ishøj IF

































