




Island stod lørdag over for VM-værterne fra Canada i en testkamp.
Tidligt kom gæsterne fra Europa foran 2-0 via to scoringer fra Orri Oskarsson, men det endte alligevel 2-2 i Toronto.
Islands landstræner, Arnar Gunnlaugsson, var tilfreds med resultatet, selvom det var ærgerligt, at sejren ikke holdt hele vejen.
- Vi spiller mod Canada på udebane, og det vil altid være en svær opgave.
- De er meget højere end os på verdensranglisten, så 2-2 er ikke ligefrem pinligt, men vi har skuffet spillerne i omklædningsrummet, fordi vi mistede føringen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Arnar Gunnlaugsson havde også en kæk kommentar om den canadiske spillestil.
- Jeg følte, at vi spillede mod et hold fra 1980. Så meget kraft i dem, og forholdene var perfekte for et hold som deres.
- Der var meget vind i første halvleg, og det sneede lidt, så banen var ikke god nok. Vi har ikke det stærkeste hold i verden fysisk, men jeg syntes, drengene klarede sig godt, lød det ifølge Fotbolti.
Island har ikke kvalificeret sig til VM-slutrunden denne sommer, der ud over Canada også spilles i USA og Mexico.

Slagsmål og splittelse i Real Madrid
Hattrick | Afsnit 78Real Madrid sejler rundt få dage før El Clásico med interne konflikter, disciplinærsager og spillere, der angiveligt har bedt om fri fra træning.
Læs mere
Venskabskampe
Island

































