Tirsdag erfarede Bold, at Kolding IF vil hente 21-årige Tobias Augustinus-Jensen.
Nu bekræfter Betinia Liga-klubben, at offensivspilleren skifter til klubben fra FC Helsingør.
- Jeg er glad for at være skiftet til Kolding IF. Efter nogle gode snakke med Niklas Nürnberg og Jonas Kamper, er jeg overbevist om at det er et spændende og attraktivt projekt for mig.
- Nu glæder jeg mig bare til at møde alle mine nye holdkammerater og ser frem til en sæson, hvor vi forhåbentligt kan tage en masse sejre, lyder det fra hovedpersonen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Tobias Augustinus-Jensen har spillet 54 kampe for Helsingør med 12 mål og seks oplæg til følge.
Han var tidligere en stor profil på OB’s U19-hold og rykkede i 2023 til hollandske Utrecht, hvor det heller ikke blev til førsteholdsdebut.
Nu skifter han til Kolding IF.
Kolding endte i den forgangne sæson på sjettepladsen i Betinia Liga.

Kolding IF
Betinia Liga


































