Det bedste bud på afvikling af en VM-slutrunde nogensinde.
Sådan lyder FIFA's vurdering af Saudi Arabiens VM-bud.
Det skriver flere internationale medier.
Det internationale fodboldforbund har således offentliggjort evalueringerne af buddene på VM i herrefodbold i 2030 og 2034, og her er der uendelig meget ros til Saudi-Arabien.
Evalueringen på mere end 100 sider indeholder vurderinger af en lang række punkter, og her scorer Saudi-Arabien altså tæt på topkarakter.
På flere punkter vurderes risikoen som enten grøn, gul eller rød, og her har det udskældte værtsbud fået en lang række grønne vurderinger.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det mest kritiserede punkt er 'menneskerettigheder', som har fået en gul farve.
Alt i alt har Saudi-Arabien scoret 419,8 ud af 500 mulige point, hvilket baseres på blandt andet vurderingen af faciliteter, stadioner, transport og kommercielle muligheder.
Ifølge det engelsksprogede medie Saudi Gazette har Saudi-Arabien fået den højeste score, der nogensinde er givet til et VM-bud.
VM-slutrunden i 2030 er allerede tildelt Spanien, Portugal og Marokko, mens slutrunden i 2034 officielt bliver tildelt på en konkres 11. december.
Der er dog tale om en formsag, da Saudi-Arabien trods kritik fra flere kanter er eneste ansøger.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Kolding IF
Betinia Liga






































