



Kolding IF må undvære Pascal Estrada på ubestemt tid.
Profilen kom galt af sted mod B.93 i grundspillets sidste kamp, og nu er dommen landet.
- Pascal Estrada pådrog sig en knæskade i kampen mod B.93 og må derfor se med fra sidelinjen i en længere periode.
- Hele Kolding IF ønsker ham rigtig god bedring, skriver Kolding IF på sin Facebook-side.
Den østrigske forsvarsspiller kom til Kolding IF i starten af sæsonen og har siden været en af profilerne.
Estrada har spillet 13 kampe og er startet inde i samtlige af dem.
24-årige Pascal Estrada har kontrakt med Kolding IF til sommeren 2028 ifølge Transfermarkt.

Kolding IF
Betinia Liga







































