Efter en komplet forrygende sæson kunne Lucas Haren fredag lade sig kåre som årets spiller i den næstbedste norske række, OBOS-ligaen.
Danskeren diskede op med intet mindre end 35 målinvolveringer på 33 kampe – fordelt over hele 24 scoringer og 11 oplæg i løbet af 2025.
Dermed er det ganske fortjent, at Haren er årets spiller, men kantspilleren havde faktisk ikke regnet med det.
- Nej, det havde jeg ikke. Jeg synes, der har været andre tanker, der har spillet ind den seneste uge, så det havde jeg ikke, fortæller Haren på Kongsvingers hjemmeside.
- Det betyder jo, jeg har gjort det godt, og det er da noget, jeg er stolt over, og noget, jeg kan se tilbage på. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg skal væk fra Kongsvinger, og det er en klub, jeg er sindssygt glad i, så det er et godt sidste minde.
- Jeg vil selvfølgelig gerne dele prisen med holdet, trænerteamet, min familie og min kone, som har støttet mig helt vildt de seneste to år.
Som Lucas Haren selv er inde på, skifter han til Vålerenga til næste års udgave af Eliteserien.

Kongsvinger
1. Division

































