
1-0, 3-0, 2-0, 2-1 og 1-0.
Niels Frederiksen og Lech Poznan vandt torsdag aften igen.
Hjemme mod KuPS sikrede Frederiksens mandskab en 1-0-sejr og gik således videre i Conference League med samlet 3-0.
Efter slutfløjt satte den danske cheftræner ord på sejren.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi havde chancerne til at score flere mål. Jeg vil dog gerne påpege, at vi har vundet vores femte kamp i træk på tværs af alle turneringer, og vi har i den periode kun indkasseret ét mål, så vi kan være ganske tilfredse, når vi ser på den stime.
- Jeg synes ikke, vi var i vanskeligheder i dag. Det er rigtigt, vi udnyttede ikke vores muligheder, men vi kontrollerede kampen, udtalte Frederiksen ifølge Lech Poznans hjemmeside.
Niels Frederiksen har kontraktudløb efter denne sæson. I et interview med Bold satte han i sidste uge ord på spekulationerne om sin fremtid. Læs mere her.
Lech Poznan er nu videre til ottendedelsfinalerne i Conference League. I den polske liga er de forsvarende mestre nummer tre.

Lech Poznan
Conference League



































