Lillestrøm blev kørt rundt af HamKam lørdag aften.
Et nederlag på 0-5 hed det hårde facit, da kampen blev fløjtet af.
Og efter kampen pakkede Lillestrøm-angriber Thomas Olsen heller ikke tingene ind, da han satte ord på holdets præstation.
- Hvis vi leverer sådan, kan vi lige så godt rykke ned i 1. division.
- Vi er ikke i nærheden af noget som helst. Det er drenge mod mænd, lød det fra angriberen efter kampen til TV 2 Norge.
Det store 0-5-nederlag markerer samtidig en kedelig rekord i klubbens historie.
Artiklen fortsætter efter billedet

Aldrig før har Lillestrøm haft så få point (21 point, red.) efter 23 runder.
Og klubbens fans er rasende, hvilket de gav udtryk for, da holdets danske træner David Nielsen, anfører-Ruben Gabrielsen og resten af spillerne stillede sig ned foran dem efter kampen.
- De har al ret til at være vrede. De har al ret til at reagere, som de gør. De fortjener meget mere, lød det fra Ruben Gabrielsen.
David Nielsen indrømmede efter kampen, at han måske har presset spillerne for meget.
Læs mere om det her.
Efter det store nederlag er David Nielsen og Lillestrøm helt nede på sidstepladsen i Eliteserien.

Lillestrøm
Norge Eliteserien

































