Til sommer er Mohamed Salah fortid i Liverpool.
Søndag eftermiddag scorede den 33-årige egypter i sit sidste Merseyside-derby, da han gjorde det til 1-0 i 2-1-sejren over Everton.
Efter kampen var det en glad Salah, der satte ord på følelserne.
- Det føles fantastisk, hvis jeg skal være ærlig. Det vigtigste var at hjælpe holdet med at falde til ro og få mere selvtillid, fordi vi vidste inden kampen, at det ville blive vanskeligt - en svær kamp. Jeg er glad for, at det til sidst lykkedes os at vinde kampen, siger Salah til Liverpools egne kanaler.
Med Liverpools exit fra Champions League i sidste uge, har klubben kun kampe i Premier League tilbage.
Artiklen fortsætter efter billedet

Mohamed Salah har derfor fem kampe tilbage i Liverpool-trøjen, inden det er forbi.
- Jeg håber bare, at jeg bliver ved med at score og hjælper holdet med i det mindste at opnå kvalifikation til Champions League i denne sæson.
- Og forhåbentlig kan jeg sige farvel på den rigtige måde, slutter Salah.
Mohamed Salah har spillet 439 kampe for Liverpool, hvor det er blevet til 257 scoringer og 122 oplæg.
Han har derudover blandt andet været med til at vinde to Premier League-titler og Champions League én enkelt gang.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere
Liverpool
Premier League






































