Lyngby Boldklub overvintrer på førstepladsen i Betinia Ligaen.
Med det betyder bestemt ikke, at de er gået på juleferie på gangene på Lundtoftevej. Lige nu arbejdes der på at finde en permanent løsning på trænerfronten.
Andreas Bjelland og Dan Brimsvik overtog styringen, da Morten Karlsen blev fyret i starten af september.
Spørgsmålet er så, hvad der skal ske nu. Det har Bold taget en snak med sportschef, Nicas Kjeldsen, om.
- Vi gjorde, som vi sagde, da vi konstituerede teamet.
- Vi spillede efterårssæsonen færdig, og så gik der lige en uge med at evaluere og snakke.
- Det er svært at sige, om vi går den ene eller den anden vej nu. Det kommer an på, hvilke konstellationer, der kan gå op. Der er fordele og ulemper ved det hele.
- Det er vores indgangsvinkel, men det er klart, når det er gået, som det er gået, så har Bjelland da smidt sit eget navn i hatten, og det er vores håb, at han bliver en del af teamet på en eller anden måde.
Håber på hurtig afklaring
Der er dog et stort problem, hvis Bjelland skal tage over. Han mangler de nødvendige licenser. Der skal dog ikke være tvivl om, at han er frisk på opgaven.
- Han synes, det er sjovt. Man arbejder altid med talenter her i Lyngby Boldklub, og det vil jeg også sige, han er.
- Men han er også klar over, at han er lidt grøn, og så mangler han nogle licenser. Så det skal også være det rigtige, hvis man går den vej.
Tiden må vise, hvem der overtager permanent i Lyngby Boldklub. Kjeldsen og co. kigger naturligvis på alle muligheder.
Spørgsmålet er så, hvornår en permanent cheftræner er på plads. Kjeldsen håber, det er snart, uden han kan garantere noget.
- Jeg sagde til spillerne i sidste uge, at jeg håber, at de har fået en lille besked fra mig, når de sidder og spiser juleand om, hvad vi gør.
- Jeg tror også på det, men jeg tør ikke love det, lyder det afslutningsvist.

Neestrup forhandler med græsk storklub
Hattrick | Afsnit 86Jacob Neestrup kan snart have styr på sin fremtid. Den tidligere FCK-træner er i forhandlinger med den græske storklub Panathinaikos.
Læs mere
Lyngby Boldklub
Betinia Liga



























