
Sævar Magnusson har været i Lyngby siden sommeren 2021, men efter sæsonen er det muligt, at den islandske profil forlader klubben.
Til sommer har offensivspilleren nemlig kontraktudløb, og allerede i det seneste transfervindue kunne Bold fortælle, at Brann og den tidligere Lyngby-træner Freyr Alexandersson havde snøren ude efter islændingen. Læs mere her.
Efter Lyngbys 1-0-sejr over Silkeborg tog Bold en snak med Magnusson om fremtiden.
- Jeg fokuserer på Lyngby, og jeg bruger ikke tid på, hvad der sker til sommer. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan gøre for, at vi bliver oppe i Superligaen.
Er der en chance for, at du bliver i Lyngby?
- Ja, selvfølgelig er der det, men jeg ved ikke, hvad der kommer til at ske, siger offensivspilleren.
Artiklen fortsætter efter billedet

Sævar Magnusson fortæller dog, at der i øjeblikket ikke er dialog om en ny aftale.
- Vi talte sidst sammen i januar, men nu har vi aftalt, at vi bare fokuserer på sæsonen.
Det er ikke utænkeligt, at Brann vil forsøge at hente Magnusson, når islændingen bliver gratis til sommer, men spørgsmålet er, om det vil være attraktivt at blive genforenet med Freyr Alexandersson i Norge?
- Det ved jeg ikke. Freyr er en fantastisk træner, og han har også gjort det fantastisk med Lyngby, men jeg ved det ikke, lyder det fra Sævar Magnusson.
Den 24-årige offensivspiller har scoret 18 mål og lavet 13 oplæg i 115 kampe for Lyngby.
Magnusson kan også skrive fem landskampe for Island på sit CV.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Lyngby Boldklub
3F Superliga





































