2026-05-16 19:00:00

Mæhle efter overlevelseskamp: Sindssygt at være en del af

Wolfsburg undgik nedrykning i første omgang med en 3-1-sejr mod de direkte nedrykningsrivaler fra St. Pauli. Joakim Mæhle fortæller til Bold, at han var overvældet af den kamp, han havde været en del af.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold på Millerntor-Stadion

Alt var på spil lørdag eftermiddag på Millerntor-Stadion.

St. Pauli og WfL Wolfsburg kæmpede om at undgå nedrykning i en imødeset duel. 

Begge hold stod noteret for 26 point inden kampen, hvilket også var tilfældet for Heidenheim.

I sidste ende trak Wolfsburg det længste strå med en 3-1-sejr, og de andre mandskaber må tage turen ned i 2. Bundesligaen.

Bold fangede danske Joakim Mæhle efter det vilde opgør på et udsolgt stadion.

- Det var en sindssyg kamp. Det er sjældent, at jeg har spillet en kamp med så meget intensitet - specielt i første halvleg. Jeg synes, det var sindssygt at være en del af, siger Wolfsburg-backen.

Artiklen fortsætter efter billedet

Bundesliga -Mæhle efter overlevelseskamp: Sindssygt at være en del af
Foto: Fabian Bimmer/Reuters/Ritzau Scanpix

Scenariet forud for kampen var sjældent set.

Tre hold der alle kæmpede for at undgå nedrykning i sidste spillerunde af Bundesligaen.

Det så længe ud til, at det kun ville være St. Pauli og Wolfsburg, som skulle kæmpe om at undgå nedrykning.

Dog så Joakim Mæhle det ikke som en dårlig ting, at et tredje hold lige pludselig fik indflydelse.

- Nu har vi kunne varme lidt op til kampen i noget tid, og da vi vidste, at Heidenheim også vandt i sidste weekend, så var jeg godt klar over, at det ville blive en speciel kamp.

- Men jeg tror faktisk, at det var godt for os, at Heidenheim vandt, for så skulle vi bruge en sejr i dag. Hvis man går ind til en kamp og godt kan bruge et uafgjort resultat, kan man komme til at spille lidt på det. Så det var rigtig godt for os, at vi skulle bruge en sejr.

Der var smæk for skillingen over de 90 minutter, hvor begge hold havde sine muligheder. 

Tre af de fire mål kom fra hjørnespark, inden en ripost afgjorde kampen til sidst.

Den danske landsholdsback mener, at det var fortjent, at holdet fra Autostadt hentede de tre point, selvom St. Pauli bed godt fra sig.

- Set over hele kampen var vi klart det bedste hold, men med den måde, de spiller på, kommer de til at skabe nogle chancer og tilfældigheder. 

- Vi havde også nogle kæmpe chancer, vi skulle score på i første halvleg, og et straffespark vi brændte, men jeg synes, det er fortjent, at vi står her med en 3-1-sejr, siger Joakim Mæhle til Bold.

Wolfsburg står nu over for to kampe i Relegationsspiel, hvor de møder tredjepladsen fra 2. Bundesligaen.

Den samlede vinder skal spille i den bedste tyske række i næste sæson.

Podcast Cover

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK

Hattrick | Afsnit 82

FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.

Læs mere
-20:07

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce