


Der var lagt op til den helt store oprykningsfest i Lyngby.
Tæt på 7000 mennesker var på plads til søndagens opgør mellem Lyngby og Hillerød, hvor uafgjort havde sikret De Kongeblå oprykning til Superligaen.
Et sent 2-1-matchvindermål af Hillerøds Poul Kallsberg spolerede dog festen, og det gør selvsagt ondt på Lyngby.
Det fortæller direktør Andreas Byder efter nederlaget.
- Vi er totalt skuffede. Vi har gjort hele byen blå, mens vi ikke ville jinxe for meget. Jeg havde da håbet, at jeg stod med en kold fadøl i hånden lige nu, fordi missionen var lykkedes.
- Det er en flad følelse. Vi brugte de sidste 20 minutter af kampen på at stå og regne på, om 1-1 nu i virkeligheden var nok til at rykke op.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi havde drømt om at sikre oprykning på hjemmebane. De sidste fem gange, mener jeg, har vi gjort det på udebane.
- Vi møder Hvidovre lørdag. Så må vi tage derud, sikre oprykningen, og så vælter vi Lyngby Stadion. Nu skal vi derud, ikke jinxe mere, og så skal arbejdet gøres færdig, siger Lyngby-bossen.
En slagen mand
Selv om oprykningen ikke kom i hus, var kulissen på Lyngby Stadion på Superliga-niveau.
6943 tilskuere havde indfundet sig på tribunerne, og Andreas Byder er træt at, at man ikke kunne betale tilbage med en oprykning.
- Der var en sponsor, som har været med i 25 år, der tog fat i mig. Han sagde, at han aldrig før havde prøvet et ejerskab, der havde så godt fat i byen.
- Borgmesteren, kommunaldirektøren, fansene, sponsorerne. Alle var her, og alle havde fortjent den her fest. Det havde vi også selv.
- Jeg vil næsten kalde det en klassisk Lyngby. Når vi er lige ved og næsten, så skal vi vente lidt mere. Jeg er en slagen og skuffet mand.
- Nu skal det gøres færdigt. Der har været nok snak om Bjelland-barometer og fadøl. Nu retter vi vi fokus på det, der foregår inde på banen, og så får vi gjort det færdigt og kan feste bagefter, siger Byder.
Direktøren havde inden søndagens kamp mod Hillerød købt 4000 liter øl hjem, så der var nok i hanerne i tilfælde af oprykning.
Hvad der skal blive af de overskydende fustager, ved Byder ikke.
- Jeg ved ikke, om øllene skal gemmes til næste uge. Jeg tror, at jeg lægger mig under en af hanerne, og så må jeg drikke noget af det selv, siger Byder med et smil.
Lyngbys kamp mod Hvidovre fløjtes op lørdag klokken 13:00. Du finder stillingen i Betinia Liga her.

Birk klar til comeback
Hattrick | Afsnit 73Efter måneder væk fra rampelyset melder Frederik Birk sig nu klar til næste skridt i trænerkarrieren – men hvad er det for et job, han går efter?
Læs mere
Lyngby Boldklub
Betinia Liga



































