Kolbeinn Finnsson så den sidste del af Lyngbys træning fra sidelinjen uden støvler på.
Lyngby-profilen er dog ikke i fare for at misse søndagens hjemmekamp mod Brøndby.
Det fortæller cheftræner Morten Karlsen til Bold efter fredagens træning.
- Det er ren prevention (forebyggelse, red.). Han har ligget højt på sprinter og tal, så det er for at sikre, at han er fit og klar.
Så du forventer, at han er klar mod Brøndby?
Artiklen fortsætter efter billedet

- Ja, 100 procent, siger træneren.
Et stykke vej endnu
Marcel Rømer løb rundt alene, Rezan Corlu trænede lidt med bold for sig selv, mens Mathias Hebo slet ikke trænede på græs.
Efter træningen blev Morten Karlsen spurgt ind til en status på trioen.
- Jeg er ikke helt opdateret, men de er alle tre stadigvæk et stykke fra. Jo tidligere de kommer tilbage desto bedre, men der er stadigvæk et godt stykke vej endnu, fortæller cheftræneren.
Kampen mod Brøndby spilles søndag klokken 18 i Lyngby. Der er udsolgt til opgøret.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Lyngby Boldklub
3F Superliga



































