Lyngby Boldklub har været uden Mathias Hebo Rasmussen siden slutningen af august.
Anføreren har siddet ude med en akillesseneskade, men nu nærmer midtbanespilleren sig et comeback.
Lyngby Boldklub oplyser, at Mathias Hebo Rasmussen er tilbage i holdtræning.
- Det føles virkelig godt at være tilbage med drengene igen. Det har været en lang vej, men jeg har glædet mig til det her tidspunkt. Nu handler det bare om at bygge på og finde rytmen igen.
- Det har været hårdt at stå på sidelinjen, mens holdet har kæmpet, men jeg har hele tiden haft fokus på at komme stærkere tilbage. Jeg føler, jeg er et godt sted nu, og jeg glæder mig til at kunne bidrage i nogle af de sidste kampe før pausen, siger Lyngby-anføreren til klubbens hjemmeside.
Lyngby Boldklub ligger nummer tre i Betinia Ligaen.

Brøndby-boss beskyldes for løftebrud
Hattrick | Afsnit 95Brøndbys nye rekrutteringschef er havnet i modvind i Sverige efter nye beskyldninger i en bog om agentbranchen.
Læs mere
Lyngby Boldklub
Betinia Liga






































