Den 26-årige angriber Ferran Torres har formået at sætte sig selv i rampelyset disse dage. Der har længe været snak om et skifte til PSG, og nu kommer han selv med udmeldinger om fremtiden.
I forbindelse med en reklametur for Under Armour i USA har flere medier haft fat i Ferran Torres for at snakke om fremtiden. Her har CNN snakket med den spanske angriber om, hvorvidt et skifte til PSG var noget for ham.
Her var Ferran Torres ikke blankt afvisende over for et skifte fra FC Barcelona.
- Jeg har en kontrakt med Barca, men i fodbold kan alt ændre sig på et minut, så man skal være klar til alle muligheder, siger den spanske angriber til CNN.
Ferran Torres, der afgjorde VM-finalen denne sommer, ved endnu ikke, hvad der skal ske med ham denne sommer. Han er dog klar over, at han skal tage et valg på et tidspunkt.
- Jeg prøver at vælge, hvad der vil gøre min familie og jeg mest glad, siger han til CNN.
Artiklen fortsætter efter billedet

Mundo Deportivo har også talt med Ferran Torres, der kommer med en mere markant melding om, hvad han mangler fra Barcelona.
- Barca skal vise mig, at de virkelig elsker mig, og at de vil forhandle, i sidste ende gælder det om at snakke med hinanden, siger spanieren til Mundo Deportivo
For cheftræner Hansi Flick er der ikke grund til panik, og Barcelonas sportsdirektør Deco skal nok få styr på angriberpositionen.
- Jeg har fuld tro på, at Deco og vi ved, at vi bliver nødt til at gøre noget. Det handler også om Ferrans situation, og så vil vi se, hvad der sker, siger Hansi Flick til ESPN.
FC Barcelona har blandt andet været ude efter Atleticos Julian Alvarez som en forstærkning på angriberposten, men de forhandlinger er lige nu i bero.

Lyngby kræver 11 mio. af Brøndby
Hattrick | Afsnit 6Vi starter Hattrick med Lyngbys prisskilt på Casper 'Dani' Winther, der lyder på omkring 11 mio. kroner, hvis Brøndby vil købe ham fri. Julius Ohnesorge får en travl uge, hvor der skal sælges spillere.
Læs mere
PSG
Barcelona
La Liga


























