Lyngby har haft godt gang i transfervinduet, hvor man alene i denne uge har tilknyttet Mihaljo Ivancevic og Isak Snaer Thorvaldsson.
Nu kan endnu en spiller muligvis snart se frem til at sætte sin underskrift.
Bror Blume har således trænet med De Kongeblå på det seneste, og det kan snart gå hen og veksles til en permanent aftale.
Det fortæller sportschef Nicas Kjeldsen til klubbens hjemmeside.
- Jeg tror godt, jeg tør love, at vi har meldt noget ud omkring Bror, inden vi skriver næste transferupdate.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Han har gjort det godt på træningsbanerne, og han er en dygtig mellemrumsspiller med en god fod, som vi tror, kan løfte vores offensiv med flere mål og assists.
Den tidligere Lyngby- og AGF-spiller står aktuelt uden klub, efter hans kontrakt med østrigske WSG Tirol udløb.
Lyngby Boldklub indleder sæsonen i Betinia Liga mod Esbjerg den 20. juli.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Lyngby Boldklub
Betinia Liga


































