2026-01-20 10:27:03

Lyngby-ejere lufter intention om klubsalg

Lyngby Boldklub skal på sigt have nye ejere, fortæller Lars Bendixen, der er formand for den nuværende ejerkreds Friends of Lyngby A/S. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Lyngby Boldklub sætter tirsdag officielt skub i en større kapitaludvidelse, der samtidig markerer et strategisk skifte i klubben. 

I forbindelse med kapitaludvidelsen gør Betinia Liga-klubbens ejerkreds Friends of Lyngby det nemlig klart, at Lyngby Boldklub på sigt skal videre på nye hænder.

Udmeldingen kommer fra ejerkredsens formand Lars Bendixen. 

- Når vi om tre år står med et nyt stadion og en endnu sundere forretning, vil det være naturligt at undersøge markedet for, hvem der bedst kan føre klubben videre, siger Bendixen ifølge Lyngbys hjemmeside og fortsætter.

- Vi har altid vidst, at vi kun har denne traditionsrige klub til låns. Vi elsker det her projekt, vi har kæmpet for siden 2018, men det er byen og fansene, der ejer klubben i hjertet. Vi er her for at gøre det bedst muligt, så længe vi har ansvaret. Vi søger ikke et her-og nu-salg, slet ikke, men vi er realistiske omkring fremtiden. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Betinia Liga -Lyngby-ejere lufter intention om klubsalg
Foto: Lyngby Boldklub

Formanden understreger, at Lyngbys strategi om at blive en etableret Superliga-klub kræver nye investorer. 

- Hvis Lyngby skal løfte sig yderligere og bide sig fast i top 8 i Superligaen, kræver det på sigt en anden form for kapital. Derfor inviterer vi nu nye investorer med på en investerings-etape. 

- Som investor får du den x-faktor ind, vi Friends elsker så meget, nemlig at være helt tæt på og inde i beslutningerne omkring en professionel fodboldklub. Ved siden af det vil en investor nu få en reel investering-plan med, hvor der med fodboldens vilde udvikling globalt, og især omkring hovedstæderne, ligger et stort potentiale, siger Lars Bendixen. 

Lyngby har fået en solid start på kapitaludvidelsen med 20 millioner kroner fra den nuværende ejerkreds. 

Podcast Cover

Stilstand i toppen - drama i bunden

Hattrick | Afsnit 69

Der var masser af drama i Superligaen i weekenden - guldduellen endte uden vinder, mens nedrykningskampen for alvor er blevet blæst op igen.

Læs mere
-21:58

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce