
Baptiste Rolland måtte nøjes med 23 minutters spilletid mod Vejle.
Den 21-årige stopper havde fået en god start på kampen, men pådrog sig en skade, der tvang ham til at udgå
Det ærgrede hans makker i bagkæden Tobias Storm sig over.
- Jeg synes, han har ventet meget tålmodigt og trænet godt, og så har han fået chancen. Og den har han virkelig grebet.
- Han spiller 25 virkelig gode minutter, så jeg synes, det er enormt ærgerligt, han er nødt til at lade sig udskifte. Han har gang i en virkelig god udvikling, og det er fedt at se som holdkammerat, siger Storm
Også Morten Karlsen er glad for den udvikling, som Rolland er inde i.
- Rolland er en ung spiller, som er dygtig på bolden. Han spiller med stor selvtillid, og han er god til at bryde linjerne, siger Lyngby-træneren.
Kampen mod Vejle var Baptiste Rollands kun anden optræden i Lyngby-trøjen. Han er på kontrakt med De Kongeblå sæsonen ud.
Franskmanden har tidligere været udlånt til Vendsyssel og FA 2000.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Lyngby Boldklub
3F Superliga



































