Lyngby vinker farvel til tre spillere.
Bror Blume, Nicklas Mouritsen og Anton Mayland er alle fortid i Lyngby, når sæsonen går på hæld. Spillernes kontrakter udløber denne sommer og bliver ikke forlænget.
Dermed kommer de tre ikke til at spille 3F Superliga-fodbold for Lyngby, der allerede har sikret sig oprykning til landets bedste række.
- I forbindelse med en sæsonafslutning skal der tages nogle svære valg. De tre har på hver deres måde gjort det fremragende for Lyngby Boldklub med stærke indsatser i kamp og på træningsbanerne, og vi ønsker dem alt det bedste i deres videre færd, siger sportschef i Lyngby Boldklub, Nicas Kjeldsen, til klubbens hjemmeside.
Artiklen fortsætter efter billedet

Bror Blume har haft to ophold i Lyngby og har spillet 172 kampe for førsteholdet.
Nicklas Mouritsen har spillet 38 kampe for Lyngby, mens den 19-årige målmand Anton Mayland aldrig har fået førsteholdsdebut og sidder på bænken i mandagens kamp mod Horsens.
Det skriver klubben på sin hjemmeside.
Se stillingen i Betinia Liga her.

Lyngby Boldklub
Betinia Liga





































