Real Mallorca er på udkig efter en ny cheftræner, efter man fyrede Jagoba Arrasate mandag aften.
Nu ser det ud til, at klubben fra ferieøen er ved at have afløseren på plads.
Ifølge den spanske avis Marca er Martin Demichelis nemlig tæt på at kunne blive præsenteret som ny cheftræner.
Martin Demichelis får i første omgang en aftale for resten af sæsonen, hvor det altoverskyggende mål er at sikre endnu en sæson i La Liga.
Aktuelt indtager Mallorca 18.-pladsen, som er lige under nedrykningsstregen.
45-årige Demichelis, der har en fortid som spiller i Manchester City og Bayern München, var senest træner i den mexicanske klub Monterrey, som han forlod i maj.
Derudover har han stået i spidsen for Bayern Münchens andethold og River Plate i Argentina.

FCK og FCM jagter Beijmo
Hattrick | Afsnit 84Felix Beijmo har været en af AGF’s helt store profiler i guldsæsonen, men spørgsmålet er nu, hvor den svenske back skal spille efter sommerferien.
Læs mere

Mallorca
La Liga































