Allsvenskan -AC foran udløb i Malmö FF: De må bære mig ud
Foto: Andreas Hillergren/Reuters/Ritzau Scanpix
2026-08-16 22:22:00
Foto: Andreas Hillergren/Reuters/Ritzau Scanpix

AC foran udløb i Malmö FF: De må bære mig ud

Efter flere måneders skadespause var Anders Christiansen tilbage på banen for Malmö FF. Og hvis det står til den 36-årige danske anfører, er comebacket langt fra det sidste, han skal nå i klubben.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Allsvenskan - 17. runde

FT

GAI

0 - 1

MFF

53'
01
Filip Beckman
Selvmål

Et velkendt ansigt var tilbage i Malmö FF-trøjen søndag.

I slutningen af Allsvenskan-kampen mod GAIS blev Anders Christiansen indskiftet, og dermed kunne han endelig sætte punktum for flere måneder med skadesproblemer.

Han havde ikke været i aktion siden april for Malmö FF.

- Det var fantastisk. Jeg sætter stor pris på al den kærlighed og energi, jeg har fået. Det er det her, jeg har arbejdet hen imod i flere måneder. Jeg har haft fantastisk støtte fra holdet og det medicinske team. En stor ros til dem, siger Anders Christiansen til SVT Sport.

Christiansen har været en af de bærende figurer i Malmö FF gennem mange år og har i denne sæson spillet sin 11. sæson for klubben.

Men sæsonen har også været præget af skader, og samtidig står danskeren foran et vigtigt valg. Hans kontrakt udløber nemlig efter sæsonen.

Spørger man Christiansen selv, er der dog ikke meget, der tyder på, at han frivilligt er på vej væk.

- De får bære mig ud herfra, lyder det fra den danske profil.

Den danske anfører har samtidig en klar idé om, hvad hans rolle er på holdet. Christiansen vil ikke gøre sig selv større end gruppen, men ser sin opgave som en del af et større fællesskab.

- Det handler ikke så meget om mig. Det handler om, at gruppen skal finde sin plads i hierarkiet.

- At alle tager ansvar og finder deres plads med de kvaliteter, de har. Og forsøger at være sig selv. Det forsøger jeg også at gøre.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Allsvenskan - 17. runde

FT

GAI

0 - 1

MFF

53'
01
Filip Beckman
Selvmål
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce