






Verdens bedste på dagen.
Det er store ord, der kommer i spil, når Rayan Aït-Nouri skal beskrive det Manchester City-mandskab, han netop har debuteret for.
Venstrebackens første minutter for den engelske klub kom mod Al-Ain, som blev smadret med 6-0, og algieren er generelt glad for at være en del af en topklub.
- Det er rigtig godt for mig, fortæller Aït-Nouri ifølge Mirror.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi ved, at Erling Haaland er en fantastisk spiller. Han bidrager med meget til fodbolden. Det er godt at spille sammen med ham og også med de andre spillere. Det er det bedste hold i verden på dagen.
Aït-Nouri er ikke den eneste, der har debuteret i City-trøjen ved det indeværende VM for klubhold. Tijjani Reijnders og Rayan Cherki har nemlig også noteret sig for deres første optrædener i den lyseblå trøje.
- Vi var meget spændte på at spille sammen. De andre nye spillere spillede også en rigtig god første kamp. Vi spiller vores spil. Vi prøver at score mange mål og forsvare sammen. Vi scorede seks mål. Det er godt for selvtilliden. Forhåbentlig fortsætter vi, lyder det afslutningsvis fra Aït-Nouri.
Manchester City er sikret at gå videre til ottendedelsfinalerne ved VM for klubhold efter to komfortable sejre, der kan blive til tre, når Juventus er sidste modstander i gruppespillet.

Manchester City
VM for klubhold






































