Manchester United modtog et gigantisk bud på Bruno Fernandes i sommer.
Det kom fra saudiarabiske Al-Hilal, men portugiseren takkede nej.
Fernandes åbner op i et interview om beslutningen om at blive, hvor særligt manageren Ruben Amorim og klubbens holdning blev afgørende for hans fremtid.
- Manageren talte med mig. Han sagde, at jeg stadig var en del af projektet. Han ville have, at jeg blev. Klubben sagde det samme, siger Fernandes til The Telegraph.
- Og jeg har altid sagt, at hvis klubben havde sagt: ‘Bruno, vi vil gerne sælge dig, du er 30 år. Vi vil tjene nogle penge. Vi tror ikke, du kan være en del af fremtidsprojektet’ eller noget i den stil, så skulle jeg finde en løsning for mig selv, hvad der end var bedst for mig og min familie. Og så ville jeg forlade klubben. Men selvfølgelig var det ikke tilfældet.
Artiklen fortsætter efter billedet

Fernandes sigter stadig efter at vinde det engelske mesterskab og har mærket stor tiltro til fremtidsprojektet fra klubben og manageren.
- Jeg følte, at jeg stadig var en del af planen, at jeg stadig kunne hjælpe klubben med at nå vores mål. Og det var det, der fik mig til at blive.
Ifølge The Telegraph tilbød det arabiske hold 100 millioner euro (ca. 750 millioner kroner) til Manchester United, mens portugiseren ville have tjent omkring 65 millioner euro om året (ca. 487 millioner kroner).
Bruno Fernandes har kontraktudløb til sommeren 2027. United har mulighed for at forlænge med et år, hvis begge parter ønsker det.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere

Manchester United
Premier League




































