

Manchester United fik en skrækkelig start på Premier League-sæsonen, da holdet lørdag eftermiddag tabte 0-2 til oprykkerne fra Hull City.
Ifølge venstre backen Luke Shaw var det især mangelfuld opdækning ved to standardsituationer, der var skyld i nederlaget, som han ikke kan finde nogen undskyldninger for.
Det fortæller han i et interview med Stan Sport efter slutfløjt.
- Jeg vil gerne sige, at der ikke er nogen undskyldninger for at tabe den her kamp, men vi er i starten af sæsonen, og der er stadig spillere, der er ved at finde formen igen. Men det er ikke nogen undskyldning.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Al respekt til Hull, men Manchester United bør komme her og vinde. Det skete ikke, og derfor er vi nødt til at kigge på kampen og analysere, hvad der gik galt. Jeg tror godt, vi ved det, men det er godt at se det i øjnene, siger Shaw.
United får mulighed for at rejse sig om en uge, hvor Ipswich gæster Old Trafford.
Opgøret spilles søndag aften med kickoff 17.30.

Kan AGF levere nyt mirakel?
Hattrick | Afsnit 3Vi starter dagens Hattrick med et opkald til Lissabon, hvor Bolds udsendte i Portugal kommer med en beretning fra AGF's 1-3-nederlag til Benfica i Europa League-kvalifikationen.
Læs mere
Manchester United
Premier League



























