2026-04-21 15:31:27

Overlevede dødsbrand: Metz giver kontrakt til 19-årig

FC Metz har givet en professionel kontrakt til Tahirys Dos Santos, som overlevede branden, der brød ud i Crans-Montana i Schweiz nytårsnat.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Ligue 1 - 31. runde

FT

LEH

4 - 4

MET

Tahirys Dos Santos har fået fremtiden på plads.

Den 19-årige forsvarsspiller har nemlig fået sin første professionelle kontrakt med FC Metz, som løber til næste sommer.

Det meddeler den franske Ligue 1-klub på sin hjemmeside.

Tahyris Dos Santos var involveret i den forfærdelige brand på natklubben Le Costellation i Crans-Montana i Schweiz.

Han var en af flere hundrede, som blev såret i branden, der kostede 41 mennesker livet.

Artiklen fortsætter efter billedet

Ligue 1 -Overlevede dødsbrand: Metz giver kontrakt til 19-årig
Foto: Alexandre Dimou/Reuters/Ritzau Scanpix

Han vendte tilbage i aktion for Metz' reservehold 11. april, efter at have været indlagt længe med slemme brandsår, der dækkede 30 procent af hans krop.

- Jeg er meget glad og stolt over at underskrive min første professionelle kontrakt med min barndomsklub. Det er kulminationen på mange års hårdt arbejde, ofre og vilje til at opfylde min barndomsdrøm. 

- Dette øjeblik har en endnu større betydning efter de svære måneder, jeg har været igennem på hospitalet. Den oplevelse har gjort mig stærkere og lært mig aldrig at give op.

- Jeg vil gerne takke mine forældre af hele mit hjerte. De har gjort enorme ofre for, at jeg kunne være, hvor jeg er i dag, og intet af dette havde været muligt uden dem.

- Til sidst vil jeg sende al min støtte til alle dem, der stadig kæmper. Mist aldrig håbet, siger Tahirys Dos Santos til klubbens hjemmeside.

FC Metz ligger sidst i Ligue 1 og er meget tæt på matematisk at være rykket ud af rækken.

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Ligue 1 - 31. runde

FT

LEH

4 - 4

MET

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce