Mika Biereth fik i weekenden hul på bylden, da han scorede til 1-0 i Monacos 5-2-sejr hjemme mod Metz i Ligue 1.
Scoringen var danskerens første i sæsonen, og Mika Biereths japanske holdkammerat Takumi Minamino fortæller, at han håber, scoringen kan være den første af mange denne sæson.
- For en angriber kan scoringer ofte lette presset.
- Når en angriber får scoret, så kan det prikke hul på bylden. Jeg håber det er tilfældet for Mika, fortæller Minamino til Monacos hjemmeside.
Artiklen fortsætter efter billedet

Selvom det var Mika Biereths første scoring i indeværende sæson, så tilbyder danskeren meget mere end blot mål.
- Selv uden at score mål, så hjælper han (Biereth, red.) helt enormt med sin defensive arbejdsrate og bevægelser, fortæller Minamino.
AS Monacos næste opgave i Ligue 1 er på lørdag, når de møder Lorient på udebane.

Monaco
Ligue 1



































