Jesper Christiansen har været i Næstved Boldklub siden 2015, og han har udviklet sig til en stor profil for klubben.
De sidste fire år har han været anfører, men til sommer kan det være slut.
Den 32-årige forsvarsspiller har kontraktudløb, men har ikke haft en dialog om fremtiden med Næstved-ledelsen.
Det fortæller han til Bold.
- Jeg har ingenting hørt, så lige nu er der ingen dialog med klubben.
- Det kan godt undre mig, da jeg er anfører og en stor profil. Men jeg har ikke tænkt så meget på fremtiden, da fokus er på overlevelse.
- Men det er klart, at med udløb lige om lidt tænker jeg over, hvad der skal ske fra sommer af.
Næstved-profilen er klar på det meste. Så længe det passer ind i hverdagen.
- Jeg er åben for det meste - også for Næstved. Det handler om, at jeg finder en klub, som passer til min hverdag.
- Det kan både være på samme niveau eller lavere niveau, hvis det er et spændende projekt, siger han
Næstved har lige nu gang i en hård sæson, hvor de kæmper for overlevelse i NordicBet Ligaen.
Med fem kampe har de fire point op til overlevelse, og det er derfor også der, Christiansens fokus er.
- Vi har sat os i en situation, hvor vi ikke har råd til mange flere svipser. Vi skal ud og vinde de fleste af de resterende kampe, lyder det.
Christiansen står noteret for 270 kampe i Næstved-trøjen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Næstved Boldklub
Betinia Liga


































