Lasse Schönes karriere nærmer sig sin slutning.
Den 39-årige dansker går på pension, når sæsonen går på hæld, og derfor er onsdagens kamp mellem NEC Nijmegen og NAC Breda midtbanespillerens sidste på hjemmebane.
Schöner fortæller, at det bliver en følelsesladet omgang:
- Min allersidste gang her på Goffertstadion som spiller. Det giver mig en mærkelig følelse i kroppen.
- Men jeg glæder mig også til at mærke atmosfæren på stadion, selv om det er trist at skulle takke af.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg ser dog frem til det næste kapitel i mit liv, siger han ifølge VoetbalPrimeur.
Lasse Schöne har spillet 239 kampe for Nijmegen.
Onsdagens opgør fløjtes op klokken 20:00.
Nijmegen stak i seneste kamp en stor kæp i hjulet på Schönes tidligere klub Ajax, der nu kun er et enkelt point foran PSV med to runder tilbage.


Nijmegen
Æresdivisionen



































