Nijmegen har solgt Magnus Mattsson til FC København i en rekordhandel for den hollandske klub, og nu er afløseren klar.
Nijmegen har kigget mod næstbedste række i Holland, nærmere bestemt Roda, hvor den 19-årige offensivspiller Sami Ouaissa er hentet til.
Han kommer til Nijmegen fra sommer af, selvom klubben gerne ville have haft ham nu.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Med Sami får vi en spiller til fremtiden. Han udvikler sig hurtigt og er en talentfuld spiller, som allerede har haft en flyvende tid i den næstbedste række, siger teknisk direktør Carlos Aalbers.
- Vi ville gerne have haft ham med det samme, men Roda ser ham som en vigtig spiller i resten af sæsonen, fordi de stadig kæmpe for oprykning. Vi har derfor aftalt, at han færdigspiller sæsonen der, inden han kommer til Nijmegen til sommer.
Sami Ouaissa står indtil videre noteret for 43 kampe for Roda, hvor han har scoret fire mål og leveret syv oplæg.

Nijmegen
Æresdivisionen



































