Norge sætter snart kurs mod den nordøstlige del af USA – nærmere bestemt New York.
Her skal nordmændene forberede sig til ottendedelsfinalen mod Brasilien.
Der venter dog en stor udfordring uden for kridtstregerne. I de kommende dage forventes temperaturen at snige sig helt op omkring 42 grader.
Det kan få konsekvenser for holdets forberedelser, da træningstidspunkterne muligvis bliver rykket, fortæller landstræner Ståle Solbakken ifølge norske TV 2.
- Vi kan meget vel blive nødt til at ændre træningstidspunktet. Under alle omstændigheder har FIFA, i betragtning af den kommende vejrudsigt, anbefalet, at det træningstidspunkt, vi har planlagt, kan blive lidt ujævnt vejrmæssigt, udtaler Ståle Solbakken under en pressekonference onsdag.
Herefter fortæller Solbakken, hvad der bliver vigtigt for nordmændene i forberedelserne.
- Det handler om den rette intensitet af din træning. Drik rigeligt med væske, bliv i skyggen, spis kulhydrater, hav de rigtige elektrolytter i dine drikkevarer, og gør ikke noget dumt.
Brasilien og Norge mødes søndag klokken 22.00 dansk tid i ottendedelsfinalen.


Norge



































