Murillo skal ingen steder.
For lidt mere end et år siden blev den brasilianske stopper udstyret med en ny aftale, og nu bliver han atter belønnet af Nottingham Forest.
Lørdag aften oplyser Premier League-klubben således, at den 23-årige forsvarsspiller er blevet udstyret med en ny kontrakt, der løber frem til sommeren 2030.
Den tidligere aftale gjaldt frem til midten af 2029.
Murillo glæder sig over tilliden fra Forest.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det her er min anden kontraktforlængelse med klubben, og jeg er meget glad.
- Det er en drøm og virkelig vigtigt for mig, min familie og min karriere. Det viser, hvor meget klubben stoler på mig.
- Jeg vil også gerne takke fansene, fordi de er meget vigtige - ikke kun for mig, men for hele holdet. Jeg er meget stolt, lyder det.
Murillo står i alt noteret for 114 optrædener i Nottingham Forest.

FIFA i kontroversielt forslag: Anklages for trusler og bestikkelse
Hattrick | Afsnit 162FIFA vil oprette og sælge aktier i et nyt selskab, som skal stå for afviklingen af blandt andet VM. Gianni Infantinos forslag møder stor kritik fra blandt andre DBU og UEFA.
Læs mere
Nottingham Forest
Premier League





















