Nykøbing FC er rykket ned i 3. division.
Derfor skal holdet tilpasses, så det er klar til en ny sæson, hvor målet er oprykning.
Som led i det har Nykøbing FC valgt at ophæve kontrakten med Emil Wass.
Det skriver klubben på sin hjemmeside, hvor det også fremgår, at de er blevet enige om ophævelsen.
- Emil har været en dygtig og professionel spiller, der har bidraget positivt både på og uden for banen. Han har altid mødt ind med den rette indstilling, og han har været vellidt i omklædningsrummet, siger fodbolddirekør, Claus Jensen, og fortsætter.
- Vi ønsker ham alt det bedste fremover og håber, at han finder det rette næste skridt i sin karriere. Emil skal have stor tak for sin tid i Nykøbing FC.


CampoBet 3. division
Nykøbing FC
































