Mr. 100 procent forlænger.
Sådan lyder det fra Nykøbing FC, hvor Oliver Angus har sat sin signatur på en kontrakt frem til sommeren 2025.
Aftalen glæder manager Claus Jensen sig over.
- Jeg glæder mig meget over forlængelsen med Angus, som har været en profil for os igennem hele sæsonen, hvor han som den eneste NFC-spiller, spillede alle minutter i 2. Division.
- Angus har fra sin første dag taget alle i NFC med storm, med hans stærke spil på banen og sin store og positive personlighed udenfor banen, hvor han tager et stort ansvar i vores unge trup.
- Han er en meget vigtig spiller for os, siger Claus Jensen til klubbens hjemmeside,
Den 24-årige back har været i Nykøbing FC siden sommeren 2023, hvor han kom til fra AB.
I denne sæson blev det til 32 kampe i 2. division, hvor han spillede samtlige minutter for Nykøbing FC, og derfor går han under navnet Mr. 100 procent.

CampoBet 2. division
Nykøbing FC


































