2025-09-19 21:22:03

Heldet var på OB's side: Jeg var lidt nervøs

Adam Sørensen fortæller til Viaplay, at han var en smule nervøs til sidst i kampen mod FC Fredericia, hvor OB også havde heldet på sin side.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 9. runde

FT

OB

3 - 2

FCF

38'
10
Jann-Fiete Arp
Mål på straffe
54'
20
Adam Sørensen
Mål
60'
21
Agon Mucolli
Mål
90'
31
Jona Niemiec
Mål
90'
32
Jeppe Kudsk
Mål

Der var drama for alle pengene, da OB sparkede weekenden i gang med en stor forløsning.

Efter fire kampe i Superligaen uden sejr lykkedes det endelig for Odense-mandskabet at hive tre point, da man slog FC Fredericia med 3-2.

Det var dog ikke nemt.

I slutningen af kampen blev OB presset helt i bund, hvor gæsterne fra FC Fredericia flere gange var tæt på at slukke festen på Nature Energy Park.

Det var derfor også en nervøs Adam Sørensen, som fulgte kampen ude fra OB's bænk, efter at han var blevet udskiftet. Det fortæller han til Viaplay.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Heldet var på OB's side: Jeg var lidt nervøs
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

– Vi er ovenud lykkelige, og jeg føler også, at vi havde lidt heldet med os til sidst. De stod på hårdt, så det var fedt, at Jona kom ind på sin fødselsdag og gjorde forskellen. Det er det, som vi har brug for, siger Adam Sørensen til Viaplay og tilføjer.

– Jeg var godt nok lidt nervøs. Vi giver rigtig meget af os selv i de her kampe ved at spille, som vi gør. Så det var dejligt, at det gav pote til sidst. Så jeg glæder mig til at komme ned til fansene om lidt.

Her kunne Adam Sørensen og resten af OB-holdet fejre en vigtig sejr.

Adam Sørensen fik 67 minutter på banen, hvor han formåede at komme på tavlen. Desuden scorede Jann-Fiete Arp og fødselaren Jona Niemiec, som fejrede sin 24-års fødselsdag med en vigtig scoring.

Sejren betyder, at OB nu er på syvendepladsen i Superligaen med 11 point. Det er samme antal som FC Fredericia i top seks.

Podcast Cover

Eriksen vil til EM 2028

Hattrick | Afsnit 67

Christian Eriksen fortsætter på landsholdet – og har nu også sat et konkret mål for fremtiden. 

Læs mere
-14:15

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 9. runde

FT

OB

3 - 2

FCF

38'
10
Jann-Fiete Arp
Mål på straffe
54'
20
Adam Sørensen
Mål
60'
21
Agon Mucolli
Mål
90'
31
Jona Niemiec
Mål
90'
32
Jeppe Kudsk
Mål
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce