OB har præsenteret Forsia Forsikring som ny Official Partner.
Det skriver fynboerne på sin hjemmeside.
De træder ind som en af de største partnere i klubben, hvilket også vil være synligt på Nature Energy Park.
Fra den kommende sæson vil C-tribunen hedde Forsia Forsikring Tribunen.
Navnet erstatter Barfoed Group, som har lagt navn til tribunen igennem flere år.
Artiklen fortsætter efter billedet

Sponsoraftalen vil være gældende for de kommende fire år, og den er blandt de største, OB har indgået i sin kategori.
- Vi er stolte og glade for det nye partnerskab, som vi tror på vil løfte både Forsia Forsikring og OB. Vi oplevede hurtigt, at vi ser verden på samme måde. Begge organisationer er bygget på sammenhængskraft, nærhed og ønsket om at tage ansvar for at bidrage til fællesskabet på Fyn og i Odense.
- Derfor føles det også som et meget naturligt partnerskab for os. Vi ser meget frem til sammen at udvikle partnerskabet i de kommende år, siger Jack Jørgensen, kommerciel direktør i OB.

Brøndby kan udnytte Nørgaard-klausul
Hattrick | Afsnit 91Thomas Nørgaard er en brandvarm kandidat i Brøndby, som ikke vil få de store problemer med at købe cheftræneren fri af Sønderjyske.
Læs mere
OB
3F Superliga































