2025-03-14 16:28:00

OB-profil giver den gas efter skrækskade: Stadig lidt surrealistisk

Jakob Bonde har fuld fokus på sin genoptræning, og selvom comebackudsigterne stadig er lange, så forbliver han positiv.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 22. runde

FT

HIF

0 - 0

OB

Det er efterhånden over tre måneder siden, at Jakob Bonde løb ind i en grim skade.

Midtbanespilleren rev sit forreste korsbånd over i en kamp mod Vendsyssel, og han har siden da arbejdet hårdt for at komme tilbage.

Der er stadig lang vej tilbage, men alt går efter planen, efter han er blevet opereret, siger OB-profilen til Bold.

- Jeg er i gang med styrketræning, og mobiliteten er også ved at være rigtig fin. Jeg mærker ikke så meget til det i hverdagen.

- Man kan selvfølgelig fremprovokere det lidt, men det går fint, lyder det.

Bonde er også kommet på et såkaldt antigravity løbebånd, som gør, at han kan løbe lidt uden at skulle bruge hele sin kropsvægt. Næste mål er, at han kan komme ud og løbe normalt.

Han tager med andre ord en ting ad gangen. Det handler om de små sejre.

Artiklen fortsætter efter billedet

NordicBet Liga -OB-profil giver den gas efter skrækskade: Stadig lidt surrealistisk
Foto: Thomas Sjørup/Thomassjoerup/Ritzau Scanpix

- Hvis jeg skulle gå og kun have en comebackdato for hovedet, så ville jeg blive skør, tror jeg. 

- Så der har været en masse små delmål, som er blevet opnået indtil videre.

- Efter to-tre uger kunne jeg komme på motionscyklen. Nogle uger senere kunne jeg også få lidt puls på. Det var også rart.

- Og så kom styrketræningen, når den sidste hævelse fra knæet forsvandt. Og nu kan jeg også tung styrketræning. Så det er de små sejre hele tiden.

Og selvom Bonde ikke kan træne og spille med resten af truppen, så er hverdagen stadig nogenlunde ens.

Han møder ind med resten af truppen og er også med til morgenmødet. Når de andre så går på banen, så ryger han i fitness.

Ufrivillig pause giver andre muligheder
Selvom Bonde naturligvis ikke nyder at være skadet, så har den ufrivillige pause fra grønsværen også givet andre muligheder, som ikke normalt har været muligt.

- Jeg har arbejdet meget på de sidste par år det her med, at man må acceptere, hvad der sker, selvom det kan være svært.

- Jeg føler, at jeg har accepteret det, der er sket her. Det er stadig lidt surrealistisk en gang imellem, så om det på en eller anden måde er sunket helt ind, det er et andet spørgsmål.

- Men har det fint i hverdagen, og så er der jo noget familie, som man kan bruge lidt ekstra tid på, og på kampdage kan man komme til at sidde lidt på tribunen sammen med dem, og opleve det sammen med dem.

Helt generelt er Bonde positivt indstillet.

Men sådan har han ikke altid været, når tingene ikke er gået, som han håbede på.

- Jeg har tidligere været slem til at tage nogle ting med hjem. Det ved jeg. Når har jeg misset to kampe, så har jeg været ulidelig at være derhjemme.

- Det har irriteret mig grænseløst, og har måske påvirket mit humør lidt, lyder det fra Bonde.

OB-profilen siger også, at efter han har fået børn, så er han blevet meget bedre til den del. 

Comebackdato er usikker
Bonde arbejder som tidligere skrevet hårdt for at vende tilbage til grønsværen.

Da OB meldte ud om skaden, skrev de, at midtbaneprofilen forventes ude et år. Men om det bliver præcist der, før eller efter, det ved han ikke selv endnu.

Det er faktisk småumuligt at spå om.

- Det er så individuelt. Det er også derfor, man siger, at man kan komme ud og løbe fra tre til fem måneder. Det er jo individuelt.

- Man har set mange, der er kommet hurtigt tilbage, men man har også set mange, der er gået i stykker igen.

- Så det er jeg også meget påpasselig med. Det skal jeg helst ikke ud i igen.

- Nu ved jeg jo, at jeg i hvert fald er ude resten af sæson, og så må vi se, når vi starter op, hvor langt jeg er. 

- Kan der komme noget i løbet af efteråret, eller er man helt henne i november, hvor der ikke er så mange kampe tilbage? Og giver det så mening at trække den?

- Så det er simpelthen alt for tidligt at spå om. Det må vi se, når vi kommer hen i løbet af efteråret på et tidspunkt, fortæller han afslutningsvis. 

Bonde, som nåede at score fem mål, inden han gik i stykker, kom til OB i sommer, og hans aftale med den fynske klub gælder frem til sommeren 2027. 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 22. runde

FT

HIF

0 - 0

OB

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce