
Efter 34 års fravær kan Pisa nu igen kalde sig Serie A-klub.
Det stod klart søndag eftermiddag, hvor Pisa godt nok led et 0-1-nederlag ude mod Bari, men fordi Spezia samtidig tabte til Reggiana, kan Pisa ikke længere miste andenpladsen.
Pisa-træner Filippo Inzaghi var selvsagt en meget glad mand, da han snakkede med pressen efter oprykningen.
- Jeg vil gerne takke klubben, ejeren og vores præsident. De har fået os til at yde på bedste niveau.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Takket være hårdt arbejde har vi gjort ting, der virkede umulige. Jeg vil også gerne takke alle medarbejderne, som er mindre synlige, men som er det usynlige hold, der var afgørende for at nå mesterværket med oprykning til Serie A.
- I starten var der mange, der sagde til mig, at jeg ikke skulle komme til Pisa. At det var et dumt valg. Der var ingen, der sagde, at det var det rigtige valg, men nu skal vi spille Serie A, siger Inzaghi til lokalmediet Sesta Porta.
Henrik Meister og Oliver Abildgaard startede søndag inde for Pisa, mens Alexander Lind blev skiftet ind, og Malthe Højholt så hele kampen fra bænken.

Pisa
Serie B



































