Oscar Hiljemark blev den 3. februar ansat som cheftræner i Pisa.
Den tidligere AaB-træner har stået i spidsen for Serie A-klubben i tre kampe, hvor den første sejr fortsat lader vente på sig.
Mandag aften blev det til et 0-1-nederlag i bundopgøret mod Fiorentina.
Efter opgøret var det en utilfreds Oscar Hiljemark, der satte ord på Pisa-mandskabets præstation, der indkasserede kampens enlige scoring efter 13 minutter.
- Jeg er vred, fordi jeg i første halvleg så et hold, der var for tilbageholdende. For at undgå nedrykning er vi nødt til at spille med ro, fortalte Hiljemark ifølge derbderbyderby.it til DAZN.
I anden halvleg fik Pisa bedre fat i opgøret, og det var svenskeren tilfreds med.
- Heldigvis så jeg et andet hold i anden halvleg. Vi er nødt til at spille med klare hoveder.
Mandagens resultat betyder, Pisa fortsat indtager 19.-pladsen i Serie A med ni point op til overlevelse.
Se stillingen her.


Pisa
Serie A



































