2025-02-17 15:55:26

Vred Evander forlader Portland: Håber sandheden kommer frem

Den tidligere Superliga-profil Evander har meldt sit stop i MLS-klubben Portland Timbers. I et opslag på Instagram sender han en bredside afsted mod de magthavere i klubben, der ifølge ham har behandlet ham respektløst.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Major League - 1. runde

FT

POT

1 - 4

VAN

Evanders tid i Portland Timbers er slut, skriver han på Instagram.

Den tidligere FC Midtjylland-spiller nævner intet om sin næste destination, men han siger til gengæld rigtig meget om de personer, der sidder på magten i Portland Timbers, og som han på ingen måder er tilfreds med. 

Striden trækker formentlig tråde tilbage til efteråret, hvor Evander efter afslutningen af Portland Timbers seneste sæson langede ud efter unavngivne magthavere i klubben. 

- Det var ikke sådan her, jeg havde forestillet mig at sige farvel. Ikke efter alt det, jeg har oplevet her. Den kærlighed, jeg har fået fra fansene, og de venskaber, jeg har opbygget, skriver Evander mandag eftermiddag.

Artiklen fortsætter efter billedet

Major League Soccer -Vred Evander forlader Portland: Håber sandheden kommer frem
Foto: Soobum Im/Reuters/Ritzau Scanpix

- Jeg ønskede, at min historie med Portland Timbers skulle have endnu et kapitel, men beslutningerne blev truffet af mennesker, som ikke kun var respektløse over for mig, men også over for min familie. Folk, som ikke repræsenterer, hvad denne klub handler om. Og desværre blev jeg tvunget til at forlade klubben.

- Fansene skal vide, at det aldrig handlede om penge. Jeg har aldrig sat det over den respekt, jeg har for denne klub og denne by. Faktisk ofrede jeg meget bare for at kunne komme videre. Men i sidste ende havde jeg ikke noget valg.

- Det, der gør mest ondt, er ikke at forlade klubben. Det er at vide, at fansene, som synger og støtter dette hold uanset hvad, ikke engang ved halvdelen af, hvad der virkelig skete med mig. Og måske kommer I aldrig til det. Men jeg håber virkelig, at sandheden en dag kommer frem.

FC Midtjylland solgte Evander til Portland Timbers for cirka 75 millioner kroner i januar 2023, og siden er det blevet til 26 mål og 22 assists i 61 optrædener for MLS-klubben.

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Major League - 1. runde

FT

POT

1 - 4

VAN

Annonce

7 kommentarer

Se kommentarer
Annonce