







- På et tidspunkt lovede jeg mine børnebørn, at den dag, AGF vandt noget, skulle jeg have en tatovering, så den skal jeg jo have lavet.
Det sagde bestyrelsesformand Lars Fournais, da AGF i sidste weekend sikrede sig mesterskabet på Brøndby Stadion.
En uge senere er løftet blevet indfriet.
Det fortæller Fournais til Bold kort efter, at AGF kunne løfte Superliga-trofæet efter en 6-2-sejr over Viborg FF i sæsonens sidste spillerunde.
- Ja, selvfølgelig har jeg fået tatoveringen. Den er placeret på venstre overarm. Jeg er så glad, det er helt vildt. Det er efterhånden sunket ind efter sejren mod Brøndby, og det har været nogle fantastiske dage. Jeg nyder det bare i fulde drag, og det er så godt for drengene, for holdet og for alle bag holdet, fortæller Lars Fournais.
Artiklen fortsætter efter billedet


Formanden nød samtidig at se et AGF-hold, der ikke virkede tynget af hverken tømmermænd eller en uge med festligheder. Det roser Fournais, selvom aarhusianerne reelt ikke havde noget på spil søndag.
- Vi spiller god fodbold, og det er så fedt, at vi ikke bare stiller os tilbage. Fodbold handler ikke bare om at vinde, men også om at begejstre. Man skal spille god fodbold, og det har vi tidligere gjort i AGF. Det synes jeg, vi er tilbage til. Vi skal underholde folk og vinde flere titler.
- Vi har dygtige, dygtige spillere, og vi har flere på vej. Vi er et godt sted i AGF, men vi skal også bygge videre. Vi skal også erkende, at hvis vi skal blive i toppen af dansk fodbold, så skal vi investere tungere i det hele. Det er vi parat til at gøre.
Lars Fournais har været bestyrelsesformand i AGF siden 2012.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere


AGF
Viborg FF
3F Superliga


































