Colby Bishop har ikke fået den start på sæsonen, som han håbede på.
Angriberen, der scorede 21 mål i sidste sæson, blev scannet ved sæsonstart, og her opdagede Portsmouth et muligt problem.
Bishops situation er herefter blevet vurderet af adskillige læger, og de er nu kommet frem til en konklusion.
Den 28-årige englænder skal opereres, og det vides endnu ikke, hvornår han vender tilbage.
Hovedpersonen har sat lidt ord på sin situation.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er helt sikkert ikke den start på sæsonen, jeg forventede, da jeg fik den her nyhed.
- Det har været en virkelig usikker tid for mig, min kone og mit barn.
- På trods af de svære omstændigheder er jeg ekstremt taknemmelig for at blive henvist til en ledende ekspert, som skal få mig tilbage i fuld vigør, siger han, mens han også takker klubben for at støtte ham.
Colby Bishop har været i Portsmouth siden midten af 2022, og han har scoret 45 mål i 100 kampe for Championship-klubben.


Portsmouth
League One































