Hannibal Mejbri og Milutin Osmajic røg i totterne på hinanden med knap en halv time tilbage af et Championship-opgør mellem Preston og Burnley i februar.
Efter kampen forklarede Burnley i en pressemeddelelse, at roden til hændelsen var en racistisk kommentar fra Osmajic rettet mod Mejbri, som også selv gik til tasterne og anklagede Preston-angriberen for racisme i et opslag på Instagram.
Det afviste den 25-årige montenegriner sidenhen pure, hvorefter der har været stille omkring sagen.
Nu tager det engelske fodboldforbund (FA) bladet fra munden.
Artiklen fortsætter efter billedet

FA har valgt at åbne en sag mod Osmajic for brud på reglerne om kommenterer, der er racistiske, diskriminerende eller lignende.
Fodboldforbundet skriver, at Milutin Osmajic har frem til den 25. marts til at give svar på tiltalte.
Opgøret mellem Preston og Burnley sluttede 0-0.

Preston
Championship



































