Qatars landstræner Julen Lopetegui har udtaget sin bruttotrup til VM, og her finder vi angriberen Sebastian Soria, der kan slå rekord.
Soria er nemlig 42 år og kan blive den ældste markspiller nogensinde ved et verdensmesterskab, hvis han kommer med i den endelige trup.
Rekorden tilhører aktuelt Roger Milla, der også var 42 år, da han spillede VM for Cameroun i 1994 i USA.
Den ældste VM-spiller, hvis man også tager målmænd med, var Egyptens Essam El Hadary, der var 45 år og 161 dage, da han spillede mod Saudi-Arabien i 2018.
Skotlands 43-årige målmand Craig Gordon er formentlig også med til VM i år, hvis han når tilbage fra sin skade.
Sebastian Soria spiller til daglig i Qatar SC i hjemlandet og står noteret for 123 landskampe med 40 mål til følge.
Artiklen fortsætter efter billedet

Han er oprindeligt fra Uruguay, men flyttede til den qatarske liga i 2004 og fik statsborgerskab her, inden han debuterede på landsholdet i 2007.
Hans landsholdskarriere så ud til at være færdig i 2017, og han blev ikke udtaget til VM-truppen i 2022, hvor slutrunden blev afviklet i Qatar.
Soria fik dog comeback i oktober, og nu er han altså med i landstræner Lopeteguis bruttotrup.
Qatar er i gruppe med Schweiz, Canada og Bosnien-Hercegovina.
📋 | The preliminary squad of our national teamin preparation for the #WorldCup2026 🏆#AlAnnabi 🇶🇦 pic.twitter.com/PvtgkqRaUy
— Qatar Football Association (@QFA_EN) May 12, 2026

VM Morgenbriefing: Norge drømmer videre - Mbappé knuser Sverige
Hattrick | Afsnit 129Erling Haaland sendte Norge i ottendedelsfinalen, hvor selveste Brasilien nu venter. Vi ser på den norske eufori og de stærke reaktioner fra både Haaland og Ståle Solbakken.
Læs mere
FIFA VM
Qatar






































