



Hold da op!
Jannich Storch havde noget af en aften på Ceres Park Vejlby, da Randers besejrede lokalrivalerne fra AGF med 2-1, for her nappede målmanden to straffespark.
Efter kampen var det en meget glad hovedperson, der stillede til interview efter kronjydernes første sejr i den nye sæson.
- [Det er] fantastisk, fortæller Storch til Viaplay.
- Vi var ringe i første halvleg. Vi var virkelig, virkelig ringe i første halvleg, men jeg synes, vi stepper op i anden halvleg. Det var fantastisk i de første 15-20 minutter dér, og så kriger vi den hjem til sidst. Det var fantastisk.
'Pisseirriteret på Sundberg'
Det var i slutningen af første halvleg, at Jannich Storch kom i fokus ved at redde et straffespark fra Patrick Mortensen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Randers-keeperen gik dog for tidligt, hvorfor han måtte på den igen, og heller ikke denne gang kunne Mortensen passere Storch.
Sidsteskansen var i godt humør efter kampen og fik også sendt en kæk bemærkning i retning af dagens dommer, Jakob Sundberg.
- Jeg bliver pisseirriteret på Sundberg, da han ikke giver mig den i første omgang. Så må jeg redde den anden, lyder det med et smil på læben fra Storch.
Modsat Jannich Storchs status som helt, blev Patrick Mortensen den store skurk fra AGF, og ham kan du læse en reaktion fra her.
Øverst i denne artikel kan du finde video fra de to straffespark, som blev reddet.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Randers FC
3F Superliga


































