Tre kampe i Liga 1 uden sejr har ikke været den start på tilværelsen i Rapid Bucharest, som Neil Lennon havde håbet på.
Og nu er den tidligere Celtic-boss kommet under en noget atypisk beskydning fra en profileret fan af klubben
En journalist for et stort fanmedie publicerede en historie på TikTok, hvori det fremgik, at den nordirske cheftræner og hans stab havde været på druk forud for et træningspas.
Angiveligt skulle Lennon have urineret på træningsbanen, ligesom ham og hans stab skulle have opført sig påvirkede til træningen.
Historien blev bragt af flere rumænske medier, og derfor følte klubben sig onsdag eftermiddag nødsaget til at kommentere på situationen.
I en officiel udtalelse på Facebook skrev den rumænske hovedstadsklub:
- Neil Lennon er professionel med en erfaring, der burde gøre enhver Rapid-fan stolt. Hans mentalitet har givet klubben et stort ønske om udvikling.
- På intet tidspunkt har der været et øjeblik, hvor han har været andet end professionel.
- Derfor benægter vi rygterne, der beskriver, at han og hans personale skulle have opført sig upassende til træning.
Neil Lennons seneste ansættelse var hos cypriotiske Nicosia, men nordireren er mest kendt for sine mange år i skotske Celtic.

Rapid Bukarest


































