Både cheftræner Peter Stöger og assistenttræner Thomas Sageder har fået sparket i Rapid Wien.
Det oplyser den østrigske klub på sin hjemmeside.
- Den her beslutning er ekstremt svær, for jeg sætter både Peter Stöger og Thomas Sageder højt - både fagligt og menneskeligt.
- Men udviklingen de seneste uger gør denne handling nødvendig. I de seneste tolv kampe har vi måtte forlade banen som tabere otte gange.
- Efter den seneste landsholdspause ønskede vi at vende udviklingen og var meget overbeviste om, at det ville lykkes. Desværre fortsatte tendensen nedad, lyder det fra klubbens sportsdirektør Markus Katzer.
Stefan Kulovits overtager midlertidig posten som cheftræner, mens Luka Pavlović bliver assistent.
Peter Stöger nåede at stå i spidsen for den østrigske klub i 27 kampe.
Rapid Wien ligger nummer to i den bedste østrigske række.


Rapid Wien




































