2026-06-16 22:31:00

Medie: Leipzig-træner afventer afgørende besked

RB Leipzig ventes at erstatte Ole Werner med Martín Demichelis. Ifølge tyske medier afventer Werner dog stadig en officiel afklaring på sin fremtid.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Det er angiveligt kun et spørgsmål om tid, før RB Leipzig skifter træner.

Sådan lyder meldingen i Tyskland, hvor både Fabrizio Romano og Sky erfarer, at Martín Demichelis bliver klubbens nye cheftræner.

Det vil i så fald betyde et farvel til Ole Werner, som har stået i spidsen for Bundesliga-klubben siden sommeren 2025.

Sky skriver tirsdag, at der i øjeblikket er uro i kulisserne hos Leipzig som følge af det forestående trænerskifte.

Ifølge mediet er Ole Werner endnu ikke blevet informeret om sin fyring, og den 38-årige træner afventer fortsat en afklaring på sin fremtid.

Artiklen fortsætter efter billedet

Bundesliga -Medie: Leipzig-træner afventer afgørende besked
Foto: Annegret Hilse/Reuters/Ritzau Scanpix

Det skal blandt andet ses i lyset af, at Werner angiveligt har følt sig presset af de mange meldinger i offentligheden om et muligt trænerskifte.

Aftalen med Demichelis er dog endnu ikke endeligt på plads, men udviklingen kan tage fart inden længe.

Den afgørende samtale med Ole Werner mangler fortsat og forventes at finde sted i løbet af denne uge.

Werner førte i den forgangne sæson RB Leipzig til en tredjeplads i Bundesligaen, men det har ifølge de tyske meldinger ikke været nok til at sikre hans fremtid i klubben.

Podcast Cover

Make VM Great Again: Så er vi i gang!

Drømmeklubben | Afsnit 2

De første VM-kampe er blevet spillet, og Drømmeklubben vender hele molevitten med flere nye favoritter i blandt.

Læs mere
-38:09

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce