Den spanske fodboldpresse har haft nok at skrive om i denne sæson.
De seneste dage er der dog blevet skruet ekstra meget op for skriverierne efter torsdagens batalje mellem Federico Valverde og Aurelien Tchouameni, der sendte førstnævnte på hospitalet.
I kølvandet på det har flere spanske medier berettet om intern splid mellem flere spillere og Alvaro Arbeloa.
Men det går cheftræneren nu i rette med.
- Jeg vil ikke tillade, at der sættes spørgsmålstegn ved deres professionalisme. Det er løgn, at de ikke er professionelle, og at de har udvist manglende respekt over for mig. Fuldstændig løgn.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er også en løgn, at nogle af spillerne ikke spiller, fordi de har problemer med mig. Det er komplet falsk, lød det fra Arbeloa på lørdagens pressemøde.
Han gør det samtidig klart, at der er et sundt miljø i Real Madrid, selvom alle i klubben er frustrerede over de sportslige resultater.
- Det er et sundt omklædningsrum. Selvfølgelig er det ikke nemt at acceptere to sæsoner uden et trofæ, og når man er Real Madrid-spiller, skal man altid være ambitiøs.
- Vi skal gøre tingene bedre – ændre os og reflektere. Men jeg mener det virkelig, når jeg siger, at det er et sundt omklædningsrum.
Real Madrid skal vinde over FC Barcelona i søndagens El Clasico, hvis de vil forhindre ærkerivalerne i at sikre sig det spanske mesterskab.

Brøndby kan udnytte Nørgaard-klausul
Hattrick | Afsnit 91Thomas Nørgaard er en brandvarm kandidat i Brøndby, som ikke vil få de store problemer med at købe cheftræneren fri af Sønderjyske.
Læs mere
Real Madrid
La Liga







































