


Norge er ude af VM.
Vores nordiske naboer kæmper bravt, men efter forlænget spilletid var det England, der avancerede til semifinalen.
Vreden over VM-nederlaget er der flere norske fans, som har ladet gå ud over Alexander Sørloth.
Det fortæller Atletico Madrid-spidsens kone Lena Selnes.
På Instagram har hun delt en række af de kommentarer of beskeder, som både hun og Alexander Sørloth har modtaget.
"Begå venligst selvmord, din idiot", "Sig til din fyr, at han skal forlade Norge og hoppe ud fra en klippe" og "Jeg slår ham ihjel" er et udpluk af de mange hadekommentarer og beskeder, som parret har modtaget.
Artiklen fortsætter efter billedet

Lena Selnes kommer på Instagram med en opfordring til fodboldfans, som hun beder tænke sig om.
- VM og fodbold bringer en masse glæde, men også en masse had. Jeg har egentlig ikke lyst til at give det opmærksomhed, men jeg har brug for det efter kommentarer som denne.
- Jeg håber, at alle kan tænke sig lidt ekstra om, før de kommer med den slags kommentarer, uanset situationen, skriver hun.
Alexander Sørloths rolle i kampen mod England har været et stort samtaleemne, da han undervejs misbrugte en stor chance.
Sørloth har spillet 77 landskampe.

Alt på spil i Brøndby
Hattrick | Afsnit 23Det er søndag, at derbyet mellem Brøndby og FC København finder sted, og vi tager en snak om de største historier op mod kampen, hvor der allerede har været tryk på.
Læs mere
VM
Norge




















